Forum for fremtidens offentlige styring & ledelse

logo

AKTUELT

  • Skolelederne - Krumtappen i folkeskolereform og inklusion: Hvad kræver det af dem, hvordan får de kompetencerne?
    » Tilmeld dig nu
    Mandag, 19. Sep - 2016, 15.00 –18:00
    Skoleledelse er kommet på dagsordenen for at blive. Hvis samfundets ønsker til folkeskolen skal honoreres er skolelederne den afgørende ressource. Mobilisering af lærere og pædagoger, samarbejde med elever og forældre samt meningsfuld balancering af den kommunale forvaltnings og ministeriets styring kræver sit. De fleste skoleledere har gennemført en lederuddannelse på diplomniveau, men omsætningen på lederposterne er betydelig og løbende omstillinger og nye krav stiller krav om efter- og videreuddannelse. Tidssvarende skolelederuddannelser på kursus- diplom- og masterniveau er afgørende for at lederne kan lykkes med at få politiske mål, resultater, motivation og arbejdsglæde til at følges ad. Her er en interessant udvikling måske på vej. Siden diplomuddannelsen i offentlig ledelse blev etableret i slut 00erne har der været en bevægelse væk fra fagspecifikke lederuddannelser. I stedet er højst sket toning eller tilført fagspecifikke enkeltmoduler af generelle uddannelser på kursus- diplom- eller masterniveau. I lyset af de foreløbige erfaringer fra skolereform og inklusionsindsats har formandskabet i Rådet for børns læring i sin beretning for 2015 imidlertid erklæret, at der er behov for mere fagspecifik lederuddannelse med fokus på de særlige udfordringer og behov, der gælder på skoleområdet. Formandskabet anbefaler derfor, at ministeren i samråd med parterne på området – efter norsk forbillede – tager initiativ til at udvikle en national skolelederuddannelse, hvor skoleledere får opbygget en særlig lederidentitet, får redskaber til at håndtere den nye virkelighed og lærer af hinanden.
Se liste over alle kommende arrangementer

KOMMENDE

  • Debatmøde: Når den røde lampe lyser
    » Tilmeld dig nu
    Torsdag, 15. Sep - 2016, 15.00 –18:00
    Hvad sker der når topledelsen bliver advaret om at der er risiko for at en vital opgave er ved at køre af sporet? Hvilken rolle har de forskellige niveauer ved identificering, beslutning og opfølgning? Hvad kan den interne revision, og hvad kan den ikke? Forsvarets materielanskaffelser, Skats ligning af udbytteskat og politiets it-systemer, er eksempler på at der er behov for risikohåndtering - og på at denne ikke altid er optimal. Det har ført til betydelige tab og til forsinkelser af myndigheds-og serviceopgaver. Hvorfor er det så svært? Hvad kan man gøre for at forbedre kapaciteten til risikohåndtering? Kræves der en ny kultur, nye incitamenter eller nye regler?

NYHEDER

Traditionel målstyring virker (heller) ikke i det offentlige

Af Anders Olesen, Basico

I april måned udgav Kora – Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning –....

Vi smadrer de offentligt ansattes arbejdsglæde!

Det er tiltrængt, at nu også djøf’ere gør op med den meningsløse måde, vi har styret den offentlige sektor på. I alt for mange år ha....

En innovativ offentlig sektor, der skaber kvalitet og fælles ansvar

En gammel nyhed, der er meget relevant i disse tider!

Executive Summary af forvaltningspolitisk debatoplæg af Henrik Hjortdal:

<....

Dokumentation: Resultatstyring virker ikke

Rapport peger på, at mål- og rammestyring er mere skadeligt end gavnligt. Den....

BYE BYE NEW PUBLIC MANAGEMENT

Ekspert i offentlig ledelse: Det er på tide at skrotte kontrolhysteriet

Kuren mod mistrivslen i det offentlige er ikke flere ressourc....

Ledelsesavisen #2

FORUM har i samarbejde med DenOffentlige.dk lavet en Ledelsesavis #2. I den forbindelse giver....

RSS fra LEDERWEB.DK