Forum for fremtidens offentlige styring & ledelse

logo

Om Forum

Hvad er forum?

FORUM for fremtidens offentlige ledelse og styring har eksisteret siden 2008. Det er et upolitisk, åbent og bredt sammensat socialt netværk - en kreativ tænketank, der opsøger og sætter ord på nye ledelsesideer i praksis samt nye ledelsesformer og styringskoncepter til gavn for sektoren. FORUM er skabt i kølvandet på bl.a. de store offentlige reformer, og tænketankens primære funktion er at sprede viden, skabe åben, faglig debat og sætte udviklingsinitiativer i søen.

Hvorfor FORUM?
Der er i disse år en stigende erkendelse af, at god ledelse bl.a. hænger tæt sammen med de vilkår ledergrupper har. Bedre lederskab er afgørende for den nødvendige involvering og brug af medarbejderressourcerne i det moderne vidensamfund. Kravet om et effektivt og motiverende lederskab i det offentlige er yderligere skærpet pga. den stigende konkurrence om tiltrækning og fastholdelse af arbejdskraften i de kommende år.

Hvem står bag FORUM?
FORUM er opstået på baggrund af et ønske om at iscenesætte og skabe en kritisk debat om fremtidens offentlige lederskab. Initiativtagerne til FORUM er direktør Henrik Hjortdal (mangeårig chef i Finansministeriet), universitetsdirektør Claus Nielsen fra DTU og professor Preben Melander fra Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse på CBS.

Hvad gør FORUM?
FORUM arrangerer dialog mellem forskere, beslutningstagere og praktikere for at skabe ny viden og udvikle nye måder at styre og lede den offentlige sektor på.

FORUM etablerer også innovative styringslaboratorier, som på en let og levende måde arbejder med at forenkle og skabe mere mening med den styring og dokumentation, som offentlige institutioners ledere og medarbejdere forpligtes på. Klik her for mere om styringslaboratorierne.

Læs FORUMs ideoplæg

Bliv medlem
FORUM afholder hvert år fire ordinære møder på CBS. Her deltager en række centrale aktører fra den offentlige sektor med oplæg og i dialogen. Disse aktører er bl.a. offentlige topchefer, institutionschefer, ledende medarbejdere fra KL og Danske Regioner samt førende konsulenthuse, uddannelsesudbydere og forskere m.fl. Udover de ordinære møder holdes særarrangementer i form af en årlig konference samt arrangementer i samarbejde med større offentlige arbejdspladser, udannelseshuse eller interessorganisationer. Udover oplæg og dialog indebærer alle møderne gode rammer for networking.

Et FORUM-medlemskab koster kr. 900,- for 12 måneder, hvor du får nyhedsmails samt gratis deltagelse ved årets fire debatmøder.

Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet og modtage nyhedsmails om arrangementer, debatmøder og andre relevante oplysninger vedr. FORUM.

NYHEDER

Ledelsesavisen #5

10 bud til fremtidens offentlige leder - seneste udgave af Ledelsesavisen #5

http://www.denoffentlige.dk....

Ledelsesavisen #3

Så er Ledelsesavisen #3 klar. Se den her: http://denoffentlige....

2025-plan ser stort på offentlig fornyelse: Er 800.000 offentligt ansatte glemt?

For første gang i 35 år har vi en regering uden planer for modernisering af den offentlige sektor. 2025-planen inde....